Menu

Værdigrundlag

Værdigrundlag - AIK 65 Strøby Fodbold - 2022.

AIK 65 Strøby Fodbold er en breddefodboldklub på Stevns, hvor fællesskabet vægtes højt. Vores vigtigste opgaver er at fremme glæden ved fodbold og at skabe rammerne for at det altid er en god oplevelse for medlemmer og frivillige at komme i klubben. Det er også vigtigt at sørge for inkluderende og anerkendende træning, som sikrer udvikling af medlemmernes individuelle fodboldkompetencer.

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Fællesskab, respekt, glæde og udvikling    

Vi efterstræber et godt socialt miljø, baseret på et stærkt fællesskab.

Vi behandler hinanden med respekt. Der skal være plads til alle og alle har krav på at blive set og hørt.

Vi fremdyrker glæden ved fodboldspillet. Det skal være sjovt at gå til fodbold!

Medlemmerne har krav på udvikling af fodboldfærdigheder. Særligt i børnefodbolden fokuseres på udvikling fremfor resultater.

________________________________________________________________________________________________________________________________

Vi vil arbejde for at vores klub til stadighed udvikles og er et rart sted at være for alle. Vores prioriteter er derfor …

  • at skabe rammerne for et trygt og inkluderende foreningsmiljø, hvor alle behandler hinanden med respekt - både på og uden for banen. Medlemmer, frivillige, forældre, dommere, m.fl.
  • at sikre at alle i klubben agerer i overensstemmelse med vores værdisæt.
  • at tilskynde til og sørge for sociale arrangementer, som styrker kammeratskabet og holdånden på holdene og blandt de frivillige.
  • at sørge for at medlemmerne og de frivillige opfatter klubben som vores klub, så alle bidrager til at klubben fungerer i det daglige og fortsat udvikles.
  • at give plads til bredden, så alle føler sig velkomne uanset fodboldniveau.
  • at give nye medlemmer en god introduktion til fodbold, holdånd og fariplay.
  • at sørge for at medlemmerne får træning, så deres fodboldkompetencer udvikles mest muligt med udgangspunkt i deres aktuelle, individuelle niveau.
  • at samarbejde med AIK Fonden og alle idrætsforeningerne i og omkring Strøby Idrætscenter mhp fortsat udvikling af de fælles rammer omkring centret.
  • at varetage klubbens økonomi på bedste måde, herunder at sikre tilstrækkelige indtægter til at støtte klubbens sportslige aktiviteter og ambitioner ift udvikling og forbedringer.

Det er bestyrelsens pligt at udbrede kendskabet til klubbens værdier. Det er endvidere bestyrelsens ret og pligt at følge op på at aktiviteterne i klubben, for at sikre at de foregår i overensstemmelse med klubbens værdier. Bestyrelsen skal også sørge for at de aftaler og forpligtelser, som klubben har påtaget sig, respekteres.

                                                                                        

Bestyrelsen i AIK 65 Strøby Fodbold

Luk