Begivenheder
Begivenheder
I løbet af et år foregår der meget i en fodboldklub. Nogle af de større begivenheder er af tilbagevendende karakter.
DBU Fodboldskole i AIK bliver afholdt uge 32 i 2023
Giv dit barn den perfekte oplevelse i sommerferien på DBU’s fodboldskole. Det er 5 dage proppet med fodbold, fællesskab og fantastiske oplevelser.
Køge Festuge
Festugen ligger altid i uge 35 og er en stor gratisbegivenhed med masser af koncerter og aktiviteter. Vores klub er en af de mange foreninger, som deltager i afviklingen af festugen. Hvis festugen får overskud, tjener vi penge ved at tage vagter. Er du eller dit hold interesseret i at tage vagter, så tag fat i en fra bestyrelsen. De tjente penge kan enten gå til klubben eller holdet.
Salg af juletræer
Hvert år sælger klubben juletræer v. Solgårdsparken. I praksis besættes vagterne af alle vores hold. Det kan være en kold fornøjelse, men det er vores indtryk at det for rigtig mange er blevet en hyggelig tradition.
Juletræsfest
Hvert år afholder vi – sammen med AIK 65 Strøby Gymnastik, AIK 65 Strøby Badminton og Stevns Floorball – en stor juletræsfest i Strøbyhallen for vores medlemmer op til 10 år. Hvis muligt finder den sted anden søndag i december. Her i 2022 bliver det dog lørdag d. 10. december 2022. Invitationer udsendes til de relevante hold.
Salg af fyrværkeri
Klubben sælger fyrværkeri i dagene imellem jul og nytår. Overskuddet går til fodboldklubben, så vi f.eks. har flere midler at gøre godt med, når der skal laves arrangementer for vores medlemmer eller til indkøb af mere materiel.
Afslutning
Hvert år i juni er der fodboldafslutning for medlemmerne. På denne dag hygges og leges der på holdene og uddeles medaljer eller pokaler, f.eks. for årets spiller, årets fighter, årets træningsflid, o.lign. Klubben bekoster mad og drikke til alle vores medlemmer. Invitationer (og tilmelding) udsendes. Forældre, søskende og andre er velkomne.