Menu

Pigeraketten referat

image
17. september 2021 kl. 06:12

Pigeraketten landede på fodboldbanerne ved Strøby Idrætscenter den 1. september 2021, vejret var med os og det var lunt og solrigt, så vi var klar til at tage imod alle de små piger kl. 15.00, hvor SFOèn fulgte nogle friske piger over til os.

Der nåede at komme 43 friske piger i alderen 5 - 12 år, flest af de helt små, men alle var glade og havde en skøn dag i universet, med alt hvad der dertil hører af bold og motion, øvelser med sjov og ballade, der var et gennemgående motto - hvad skal der på........fart på, og så løb hele flokken afsted til næste post.

Stor tak til de gode "gamle" hjælpere og også en stor tak til de unge piger der var friske på at hjælpe til, det var med til at gøre dagen til en særlig fodbolddag i AIK 65 Strøby Fodbold. Vi håber at en masse små piger vil starte op til fodbold i vores skønne fodboldklub, er der spørgsmål kan i altid kontakte Conni på mobil 4036 6798.

Vi sluttede af med at sige tak for i dag og uddele info om træningstider, en lille bog til klistermærker og en lille slikpose, hvorefter nogle glade og godt trætte og brugte piger blev hentet af deres forældre.

Husk altid på at det er godt at dyrke motion og fodbold er godt for både krop og sjæl - så kom op forbi os på banerne.

Luk