Pigeraketten 2021 onsdag den 1. september 2021 kl. 15.00 - 17.30

Vi skal traditionen tro have besøg af Pigeraketten fra DBU Sjælland onsdag den 1. september 2021 kl. 15.00 - 17.30 hvor alle piger i alderen 5 -11 år er hjertelig velkomne til at komme til at komme op på fodboldbanerne ved Strøby Idrætscenter og få en rigtig dejlig dag i fodboldens tegn.
Der vil blive fløjet i raket og ud i rummet for at besøge planeter hvorpå der er aktiviteter.
På alle planeterne er der skønne aktiviteter som besættes af frivillige fra klubben, der vil være nøgleindsamling så man kan bruge til at åbne op for vores skønne fodboldklub AIK 65 Strøby, samt små overraskelser og et diplom for gennemførelse af dagen raket rejse, som alt sammen vil være med til at gøre denne dag til en dejlig oplevelse.
Derfor tag noget tøj på hvor man kan røre sig, praktisk fodtøj og evt. jakke til alt slags vejr, da vi gennemfører lige meget hvordan vejret udarter sig. Den danske sommer kan være "spændende og varierende", men fodboldfolket er ude i alt slags vejr - så kom op og hyg jer i andre glade pigers samvær og nyd at få rørt jer med god fodbold motion.
Der er ingen tilmelding mød bare friske og glade op, så er vi en masse frivillige der tager imod jer og så kan forældrene komme og hente kl. ca.
17.30, hvor nogle trætte piger sikkert er klar til at komme hjem og hygge ovenpå en masse dejlige oplevelser.
Er der spørgsmål er jeg til disposition på mobil 4036 6798.
Mange fodboldhilsner fra
Conni Olsgaard
Læs mere her : DBU - Piger spiller også fodbold