Menu

Årets træner 2019/20

image
24. august 2020 kl. 20:35
Årets træner i AIK for sæsonen 19/20 er Nicklas Mosegaard!

Årets træner i AIK for sæsonen 19/20 er Nicklas Mosegaard!

Normalt finder kåringen af årets træner sted i juni måned ifm vores afslutningsarrangement. Coronaen spændte ben og derfor kom afsløringen først igår.

Flere trænere var i spil til titlen, men det blev altså Nicklas, vores herre senior træner, der løb med æren og pokalen i år. Det er der flere grunde til. 

Nicklas kom til klubben for 3 år siden med tro, ambitioner og vilje. Troen på at han ville kunne føre vores seniorer videre op i rækkerne. Troen på at nøgleordet hertil er konstant udvikling og et godt fællesskab. Troen på at langt de fleste spillere kunne komme fra egen avl. Denne tro kombineret med Nicklas’ evner har rykket spillerne gevaldigt de seneste 3 år. Så meget at begge seniorholdene nu rykker op. Førsteholdet til serie 1 og andetholdet til serie 3. Det er megagodt gået og som klub er vi stolte.

Nicklas er ambassadør for at fodbold skal være sjovt at spille, men når opvarmningen før træning er overstået - eller når dommeren fløjter op til kamp - er det 100 % fodbolden, som er i fokus.

Nicklas’ tilgang til fodbolden samt det at træningen altid er planlagt på forhånd, og med klare fokus punkter til hver træning, har også resulteret i at der kommer mange til træning hver gang. For 3 år siden kunne klubben knap nok kunne stille et hold til kamp. 

Under Nicklas er det i det hele taget lykkedes at få opbygget en bred spillertrup og der kommer stadig flere til. Også på tilskuerpladserne til kampe er det lykkedes at få fyldt bedre op. 

Vi ønsker Nicklas stort tillykke og er taknemmelige for alt det, han har bidraget med indtil videre. Vi er heldig at have ham i vores klub og glæder os over at han netop har underskrevet en ny treårig kontrakt.

Bestyrelsen

Luk